Lad mig give et eksempel på, hvordan Gina benytter kinesiologi i forbindelse med Gaven i Maven-metoden:

” Det første, jeg spørger om på klientens vegne er: ’Er jeg kommet til at lægge noget psykisk ned i min mave?’ Jeg beder klienten om at lægge sin venstre hånd på maven og strække højre arm ud i luften. Klienten tæller enten selv, eller også tæller jeg, mens jeg trykker på armen for hvert tal.

’Ligger der en ting, to ting, tre ting, fire ting ... osv.’

Så længe armen er stærk, tæller jeg/klienten stille og roligt videre. Når jeg på et tidspunkt mærker en svag arm, er antallet af ting, følelser og hændelser det tal, hvor armen sidst var stærk. Det vil sige, at hvis armen bliver svag ved tallet 12, så er antallet af ting i din mave 11.

Inden jeg går i gang med at arbejde med tingene i maven, laver jeg igen en lille afledningsmanøvre, hvor jeg f.eks. spørger: ’Ligger din blå trøje i din mave?’ Armen bliver svag, for svaret er selvfølgelig nej. Nu kan vi arbejde med det, der reelt ligger i maven med udgangspunkt i klientens skodliste, som er en liste over negative følelsesmæssige ting, klienten har oplevet. En liste, som klienten har lavet på forhånd.

Mit første spørgsmål til klienten er næsten altid: ’Føler min krop sig stresset?’ Armen er altid stærk på dette spørgsmål, hvis der bare ligger det mindste i maven. Ligger der f.eks. det at have mistet sin bedste ven, at have flyttet som otteårig og ens forældres skilsmisse. Alt sammen lige så virkeligt, som da det skete.
Har klienten brug for at høre det, beder jeg vedkommende spørge: ’Ud af 10 hvor meget føler kroppen sig stresset?’ Oftest er det 10 ud af 10.

Næste spørgsmål, jeg beder klienten om at stille sin krop, er: ’Føler min krop sig mødt og forstået?’ Armen ligner en halvsidig lammelse, og den er umulig at holde oppe. Nej, kroppen føler sig ikke mødt og forstået.

"Når alle tingene i maven er blevet løftet op i dit hjerte, med bevidsthed og kærlighed til dit indre barn, vil stressen slippe øjeblikkeligt i din mave."

Som jeg tidligere har nævnt, har de fleste fundet rigtig mange ting, der ligger i maven. Undervejs tilføjer jeg ud fra temaerne og min behandlererfaring enkelte følelser. Det kunne f.eks. være sorg, afmagt eller frustration.

Jeg spørger ganske enkelt: ’Ligger der sorg i din mave?’ Oftest er armen stærk ved denne test. Mangler der stadig nogle ting, temaer, hændelser og følelser i at nå op på det testede antal, så tester jeg følgende:

’Ligger der flere personer i din mave?’ ’Ligger der flere følelser?’

’Ligger der flere oplevelser eller hændelser?’

Alt afhængigt af svarene på disse spørgsmål giver det et link til at søge videre.

Hvis der stadig mangler et par ting på skodlisten, for at det passer med det antal, jeg har testet til at ligge i klientens mave, spørger jeg armen, hvornår de resterende ting er lagt i maven. Hvis jeg finder frem til f.eks. tre, fem og syv år, vil det ofte afstedkomme et udbrud som: ‘Da jeg var fem år, fik jeg en lillebror’? Mht. de sidste to hændelser, spørger jeg videre, om det er noget med mor, far eller en bedsteforælder at gøre? Om nogen er kommet til skade?
Kun fantasien sætter grænsen for at spørge.

Finder vi ikke frem til det konkrete siger jeg: ‘Kære mave, alt det, fra du var to år, der har ligget og været lige så virkeligt siden da, det må du godt være sød at give slip på lille mave, det løfter jeg op til hjertet som en erfaring’.
Maven ved hvad det er, og det vil give en lettelse, selvom der ikke er sat specifikke ord på traumet. Ofte dukker traumet/mindet op i løbet af få dage eller uger. Jeg fortæller klienten, at når det dukker op, kan han/hun selv sætte ord på traumet/mindet og sige: ‘Alt det med, at pædagogen lagde mig hårdt ned i krybben til middagssøvnen, det løfter jeg op i hjertet’, og samtidig løfter sine hænder fra maven til dit hjerte.

Som behandler hjælper jeg altså klienten med at få sat ord og antal på tingene i maven. Herefter flytter vi sammen en ting ad gangen fra maven op i hjertet ved, at jeg holder om klientens hænder, der er placeret på maven, og løfte dem og dermed problemstillingen op i hjertet, hvor alt kan mestres.
Undervejs giver jeg maven omsorg, taknemmelighed og et kærligt nærvær med mine ord og beder den om at slippe alt omkring temaet, følelsen eller personen.

Så når jeg nu beder klienten om at spørge: ’Føler min krop sig stresset?’, så er armen ikke længere stærk, og den er umulig at holde oppe. Kroppen føler sig ikke stresset mere.
Når jeg igen beder klienten spørge: ’Føler min krop sig mødt og forstået?’ – er armen nu så stærk, at man næsten kan sidde på den.

Så enkelt er det at hjælpe din krop!